6. september 2023

SIMPLY-projektet skudt i gang

SIMPLY-projektet skudt i gang

Den 5. september 2023 blev SIMPLY-projektet officielt skudt i gang ved et velbesøgt kick-off møde på Roskilde Universitet. Her var partnere, følgegruppemedlemmer og andre interessenter samlet for at sætte fælles retning for det kommende arbejde med at accelerere udrulningen af pyrolyseteknologi i Danmark. SIMPLY – Supporting Implementation of Pyrolysis via constructive alignment of Climate impact Assessment Methods, Goals, Frameworks and Incentives – skal bidrage til de nationale klimamål ved at dokumentere klima- og miljøeffekter, udvikle incitamenter og værdikæder samt nedbryde barrierer for lokal implementering.

Dagen bød på faglige oplæg fra flere af projektets centrale aktører. Peter Lindholst fra Stiesdal SkyClean præsenterede aktuelle cases for udrulning af pyrolyseanlæg og delte sine perspektiver på teknologiske muligheder og udfordringer. Andreas Kamp fra RUC-IMT gennemgik de dokumenterede klimaeffekter af biomassepyrolyse, herunder potentialet for kulstoflagring, lavere metanudledning og erstatning af fossile brændsler. Mark Booker Nielsen fra Region Midtjylland satte fokus på kommunernes rolle i planlægningen, mens Simon Bolwig og Magnus Bo Karlsson fra RUC-IMT introducerede arbejdet med værdikæder og incitamentstrukturer.

Ud over de faglige oplæg gav mødet rig mulighed for dialog og videndeling. Frokost- og kaffepauserne blev brugt til at knytte nye kontakter, og en rundvisning i RUC’s faciliteter – herunder den nye pyrolysecontainer – gav deltagerne et konkret indblik i teknologien.

Kick-off mødet understregede, at SIMPLY samler forskere, virksomheder, kommuner og myndigheder om en fælles opgave: at bringe pyrolyseteknologien fra pilot- og demonstrationsstadiet til bred implementering. Med konkrete cases og stærk inddragelse af små og mellemstore virksomheder skal projektet levere ny viden, anbefalinger og løsninger, der kan understøtte en accelereret udrulning af pyrolyseteknologien.

SIMPLY-projekter løber de næste tre år, og vil byde på både analyser, datadrevet vidensopbygning og workshops med kommuner og erhvervsliv. Målet er klart: at bane vejen i forhold en hurtig udrulning af pyrolyseteknologi, så de nationale klimamålsætninger kan imødekommes. Kick-off mødet for SIMviste, at der er en stærk vilje på tværs af aktørerne til at samarbejde om at gøre pyrolyse til en central del af Danmarks grønne omstilling.