Fokus på udbringning af biokul

Den 19. juni 2024 mødtes forskere, virksomheder, kommuner og andre myndigheder på Scandic Silkeborg til en workshop arrangeret af SIMPLY-projektet. For kommunerne er biokul et emne med stor relevans: Pyrolyseteknologien rummer potentiale som klimavirkemiddel, men kræver samtidig myndighedsbehandling, der både skal være miljømæssigt i orden, men samtidig også hurtige og effektive.
To udfordringer fylder særligt: Mangel på klare regelsæt ift. udbringning af biokul på landbrugsjord og manglen på praksisnær viden om biokuls agronomiske og miljømæssige effekter. Workshoppen samlede derfor aktører på tværs af sektorer for at skabe fælles forståelse og finde løsninger, som kan skabe grundlaget for en accelereret udrulning af pyrolyseteknologien.
Effekter på klima, miljø og høstudbytte
Mark Booker Nielsen fra Region Midtjylland indledte med at fortælle om biokul i en regional klimakontekst. På baggrund af en analyse af de midtjyske DK2020-klimaplaner, forventes biokul at bidrage med op mod 457.000 ton CO₂e-reduktion i 2030, og således et vigtigt klimavirkemiddel, hvis de midtjyske kommunerne skal nå deres klimamålsætninger.
Lektor Tobias Pape Thomsen fra RUC redegjorde videre for, hvordan biokul kan lagre kulstof i århundreder, reducere lattergasudledninger og erstatte fossile brændsler via pyrolysegas. Han understregede dog at klimaeffekten afhænger af både biomassetypen, procesforhold og udbringningsmængde.
Professor Lars Elsgaard fra Aarhus Universitet fortsatte, og gennemgik de agronomiske og miljømæssige effekter: Biokul kan forbedre jordens vandholdende evne og recirkulere næringsstoffer, men kan i visse tilfælde reducere høstudbyttet ved store doser. Der er i øjeblikket manglende viden om langtidseffekter under danske forhold og flere forskellige markforsøg er således sat i gang for at belyse dette. Fosforindholdet kan også være et incitament for landbruget, men også en regulatorisk begrænsende faktor pga. af det såkaldte fosforloft, ligesom risikoen for udvaskning til vandmiljøet også er noget som skal belyses nærmere.
Samtidig kan biokul indeholde tungmetaller og andre stoffer, som kræver kontrol for at undgå forurening af grundvand og jord. Høje kvalitetskrav og regulering er derfor nødvendige, og kommunerne spiller en nøglerolle i at sikre, at udbringning sker miljømæssigt forsvarligt.
Regler for udbringning af biokul
Ekspert Susi Lyngholm fra SEGES Innovation redegjorde for de gældende regler for udbringning af biokul. Det er grundlæggende to regulatoriske veje ift. anvendelse af biokul på landbrugsjord i Danmark, hvilken veje der her skal vælges afhænger af biomassetypen.
Hvis biokullet f.eks. er fremstillet af tydelige affaldsprodukter, som fx spildevandsslam, slam fra dambrug eller animalske biprodukter (døde dyr fra slagterier mv.), kan det bruges direkte på landbrugsjord. Her gælder kun anmeldepligt til kommunen.
Er der derimod tale om biokul fremstillet af sidestrømme fra landbruget, fx planterester og husdyrgødning, vil udbringning af biokul kræve en individuel §19-tilladelse fra kommunen, hvor det udbringes.
Den nuværende regulering er kompleks, og både virksomheder og kommuner efterspørger derfor er klare regelsæt. Uden forenkling kan sagsbehandlingen blive en flaskehals for producenterne og tung administrationstung byrde for kommunerne, særligt hvis produktion af biokul stiger.
Henrik Nørskov Pedersen fra Stiesdal Skyclean beskrev hvordan det uklare regelsæt ift. udbringning af biokul allerede resultere i lange sagsbehandlingsprocesser og forskellige praksisser fra kommune til kommune.
Miljøsagsbehandler Christina Thorslev Petersen fra Herning Kommune delte kommunens erfaringer med at behandle de første §19-ansøgninger ift. udbringning af biokul, og fortalte hvordan man er kommet frem til en fast procedure som er med til at sikre en effektivt og ensartet sagsbehandling.
Hvad betyder det for kommunerne?
For kommunerne handler biokul ikke kun om klimatiltag – det er også et spørgsmål om myndighedsarbejde, miljøbeskyttelse og samarbejde med det lokale erhvervsliv.
Workshoppen viste, at kommunerne kan:
Skabe en effektiv sagsbehandling ved at udvikle interne procedurer og skabeloner.
Bidrage til udformning af lovgivning og regler ved at dele erfaringer og udfordringer.
Følge den nyeste viden om agronomiske- og miljøeffekter for at sikre den bedst mulige vurdering af §19-ansøgninger
SIMPLY-projektet vil i det videre arbejde samle erfaringer og udvikle redskaber, der kan hjælpe kommunerne med at håndtere §19-tilladelser effektivt og sikre, at biokul bliver et trygt og effektivt redskab i den grønne omstilling.